For ca. et år siden oprettede jeg en Facebook-side som et sidestykke til den nye Linkedin-gruppe “Måling og Analyse i Kommunikation & Marketing”.
Jeg samler hver uge en stor bunke gode links vedrørende kommunikationsmåling sammen – bl.a. via mine mange internationale kontakter i AMEC – og for ikke at spamme gruppens medlemmer med link-delinger mange gange om ugen, valgte jeg at oprette to sider specifikt til ‘kurateret’ indhold – en på Facebook og en på Linkedin (min firmaside).
I lidt under et år har jeg derfor mandag til fredag kørt disse sider stort set udelukkende med deling af indhold fundet andre steder; tips, tricks, værktøjer, spændende artikler, nyttige videoer osv. Men nu er tiden kommer til, at der skal ske noget mere.
Nyhedsbrev betyder mere egenproduktion
Jeg har netop lanceret mit eget nyhedsbrev – K-måling – og som led i den lancering begynder jeg selv at lave en masse spændende unikt content. Det vil jeg naturligvis også gerne dele med jer på Facebook, men det føltes lidt forkert som siden var sat op før – til rent curated content. Derfor har siden fået et lille navneskifte og lidt andre opdateringer. Men meget fortsætter som hidtil. Fremover kan du ved at følge siden se frem til:
- En jævn strøm af spændende kuraterede links fra hele verden om kommunikationsmåling (som før)
- Udvalgte blogposts fra mit site quantum.dk
- Nyt om arrangementer, undervisning og kurser vedrørende måling – både de gratis og dem, som koster lidt
- Insider-beretninger fra nogle af de cases, jeg arbejder med – både danske og udenlandske – inden for kommunikationsmåling
- Opdateringer om et nyt samarbejde med den genopstandne kommunikationsforening K1, som er i støbeskeen netop nu
Jeg håber, at du forsat har lyst til at følge siden, og hvis du alligevel takker nej til at følge den fast, skal du altid være velkommen til at lægge vejen forbi og poste en kommentar eller et spørgsmål.
Mange venlige december-hilsner,
Jesper
Skriv et svar