Sådan bliver dit kommunikationsmål SMART

En af de mest almindelige “fælder” at gå i, når det drejer sig om måling, er dårligt eller mangelfuldt udtrykte mål. Den fælde kan du gøre meget for at undgå ved at bruge SMART metoden.

Det var management-guruen Peter Drucker, som i 1981 første gang beskrev SMART i “Management by Objectives”. Siden da er formlen blevet udvidet og omskrevet nogle gange. Den, som jeg gennemgår her, er den mest almindelige og – føler jeg – relevante udlægning af huskeremsen.

S for Specific

Dit kommunikationsmål skal først og fremmest være præcist og specifikt formuleret. Brug alle hv-spørgeordene til du får afklaring på Hvad der skal ske, Hvem der skal gøre det, Hvornår det skal ske, Hvor meget (eller lidt) du prøver på at skabe, flytte eller opnå, Hvorfor du gør det og Hvordan du gør det osv.

M for Measurable

Dit næste skridt er at sikre, at dine kommunikationsmål er målbare. Det lyder måske logisk, men har du gjort dig klart på forhånd, hvordan du vil måle, om I er i mål? Hvilke kvalitative eller kvantitative metoder vil du tage i brug for at samle data ind, hvordan vil du analysere den, og hvordan vil du konkludere, om I opnåede en succes? Et mål, som ikke kan måles, er reelt ingenting værd.

A for Achievable

Det tredje skridt i SMART modellen er at sikre, at det eller de mål, du opstiller, også er opnåelige med de ressourcer, du har til rådighed. Prøver I at gabe over for meget? Eller har I alle de fornødne midler, som skal til for at hive stikket hjem?

R for Relevant

Relevans er det fjerde trin og handler om at sikre, at målet, man sætter sig for at forfølge, nu også er i overensstemmelse med den overordnede strategi og alle de øvrige initiativer, som organisationen har sat i værk. Hvordan passer det hele sammen? Måler du det, som virkelig tæller? Eller tæller du bare det, som nemt lader sig måle (men måske ikke er relevant for forretningen)?

T for Time-bound

Afslutningsvis skal du sikre dig, at dit arbejde med at måle ikke bare flyder ud i sandet, fordi der mangler milepæle og deadlines. Vær konkret omkring start- og sluttidspunkter, hvornår vigtige beslutninger eller hændelser skal falde og andre tids-kritiske faktorer. Husk at det næsten altid er bedre at indsamle data i et kortere tidsvindue og så uddrage læringen, før du kører videre, end det er at lave målinger som samler data over et år eller mere, som så risikerer at give forældet eller slet ingen indsigt.

Illustration: Quantum Public Relations