MetroXpress introducerer sociale nyhedskriterier

Metroxpress har indført fem nye såkaldte “sociale nyhedskriterier”, som fremover vil være en del af deres journalistiske udvælgelse af, hvilke historier avisen dækker. Men er der virkelig tale om en nyskabelse?

Forklaringen på de nye sociale nyhedskriterier er, ifølge Metroxpress’ egen pressemeddelelse, at historier udvalgt efter de traditionelle nyhedskriterier (Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Konflikt) ikke automatisk klarer sig godt på sociale medier (læs: bliver kommenteret, liket og delt). Og det kan jo undre lidt, for umiddelbart ligner de første to af Metroxpress’ sociale kriterier – “Det handler om mig” og “WTF” – meget om henholdsvis Identifikation og Sensation, som vi kender dem som nyhedskriterier i forvejen.

Hvad der helt præcist ligger i “Det vækker en feeling”, “Det giver mig lyst til at engagere mig” og “Det forfører mig” står hen i det uvisse, for Metroxpress uddyber det ikke i deres korte pressemeddelelse. Umiddelbart synes jeg, at de tre udsagn kredser om noget af det samme uden at være fuldstændig ens.

En ting står i hvert fald klart, når man ser på dem: Metroxpress går ikke efter at vinde den næste Cavling. I stedet lægger avisen i den grad op til at blive mere ugeblads-agtig med fokus på det underholdende og de historier, som spiller på vores følelser, mere end de taler til vores hjerne. Det er muligvis en rigtig analyse af, hvilke historier, der gør sig godt på de sociale medier, men det er i høj grad også en stillingtagen i spørgsmålet om kvalitetsjournalistik versus hurtige spaltemilimeter til laveste fællesnævner.

Det bliver spændende at se, om nogle af de store landsdækkende medier kan finde på at følge i Metroxpress’ fodspor og adoptere et lignende sæt kriterier. For den journalistiske kvalitets skyld håber jeg det ikke.

NOTE:
Oprindeligt udgivet 20. april 2015
Denne blogpost er genskabt fra den originale tekst og med den originale url, efter at jeg i vinteren 2020 slettede posten uden at være klar over, at den rent faktisk blev brugt i et eksamenssæt.
Tak til Daniel Krogh Andersen og Nikolaj Grøn for hjælp med at genskabe posten ved brug af web.archive.org.